Bitcoin investering
Går du med tanken om, at lave en større eller mindre investering i bitcoin, så er dette indlæg for dig. Du vil i indlægget blive præsenteret for digital valuta, som investeringsobjekt, og få en grundig beskrivelse af hvordan du kommer i gang med investering i kryptovalutaer som eksempelvis bitcoin.
Vi sørger for at guide dig igennem hele processen – fra start til slut. Så du kan gennemføre en god og sikker investering i bitcoin.
Når du har læst indlægget, vil du være bedre rustet til at foretage din investering. Den bedste investering for én, er nødvendigvis ikke den bedste investering for en anden. Det er individuelt, og afhænger af en række forskellige kriterier, som eksempelvis mængden af kapital og risikoprofil. Derfor kan resultatet også være, at du kommer frem til at kryptovaluta ikke er noget for dig på nuværende tidspunkt.
Investering i bitcoin
Mange anser bitcoin og anden digital valuta som en interessant investeringsmulighed. Udbredelsen af digital valuta som betalingsmiddel i Danmark er ikke så gængs endnu, derfor anser mange købere pt. digital valuta som en attraktiv investeringsmulighed med en spændende afkast-risikoprofil.
Interessen for kryptovalutaen bitcoin har affødt skabelsen af en enorm række af forskellige cryptocurrencies. Faktisk så eksisterer der på nuværende tidspunkt omkring 1500 forskellige kryptovalutaer. Vores anbefaling er, at du holder dig til at investere i de kryptovalutaer med den største markedsværdi. Disse kryptovalutaer har vist deres værd, er blevet anerkendt og fået verificeret den bagvedliggende teknologi og kode.
Er du mere garvede indenfor kryptovaluta, så kan du naturligvis godt gå på jagt efter gode investeringer i kryptovaluta, som endnu ikke er blevet opdaget af almenheden. Der er bare rigtig meget junk og scams. Derfor kan du hurtigt investere i noget komplet værdiløst, hvis du ikke laver en ordentlig og grundig research.
Som minimum er det altid en god idé som en start at læse den såkaldte whitepaper for den givne coin.
Her kan du læse bitcoins whitepaper.
Hvad er bitcoin?
For overskuelighedens skyld har vi valgt at fokusere på kryptovalutaen bitcoin. Som nævnt findes der en lang række af kryptovalutaer – bitcoin er dog den første og største målt på markedsværdi.
Derfor vil vi på et senere tidspunkt lave en guide til dig, der gerne vil investere i Ethereum, Litecoin eller en helt tredje kryptovaluta.
Bitcoin er det første velfungerende eksemplar af en såkaldt kryptovaluta. Bitcoin er bygget op omkring kryptografiske algoritmer der sikrer netværket, verificerer transaktioner og udsteder nye enheder af bitcoin (læs mining).
Bitcoin blev introduceret i 2008 af den anonyme Satoshi Nakamoto. Han, hun eller dem er ophavsmanden til bitcoin. Dog er bitcoin netværket ikke styret eller kontrolleret af nogen. Netværket er baseret på et decentraliseret system, hvilket vil sige, at der ikke er nogen bank, stat, organisation eller anden tredjepart, der har kontrollen.
Hele netværket er distribueret og offentligt tilgængeligt via blockchain teknologi. Blockchain teknologien sørger for at holde styr på alle transaktioner, og verificere dem for deres rigtighed. På den måde løses “the double spending problem”. The double spending problem, beskriver det problem, der kan opstå med digitale filer, da de kan kopieres. Det vil sige, at digital valuta ikke kan eksistere uden blockchain teknologien (eller lignende teknologi), da digital valuta ellers ville kunne kopieres og bruges flere gange.
Hvad er Bitcoin? ⇐ Læs mere her
Kom godt i gang med Bitcoin
Bitcoin wallet
Vil du gerne lave en investering i en vis mængde bitcoin eller måske bare en del af en bitcoin, så skal du have en bitcoin wallet. Der er flere forskellige muligheder, når det kommer til bitcoin wallets:
- Software wallet
- Online wallet
- Hardware wallet
- Papir wallet
Mange vælger at downloade en software wallet på deres mobiltelefon via App Store eller Google Play. Det kan også være ganske fint, men ønsker du at lave en solid investering i bitcoin, så bør du købe en hardware wallet.
Hvad angår hardware wallets, er Trezor det absolut bedste og mest sikre valg. Med en software wallet og online wallet er der risiko for, at du kan blive hacket i værste tilfælde. Derfor anbefaler jeg ikke, at du opbevarer hele din investering på en sådan wallet.
Fordele og ulemper
Der kan være både fordele og ulemper forbundet med investering i bitcoin:
- Mulighed for massive kursstigninger
- Risiko for massive kursfald
- Nemt at komme i gang
- Du kan lave en lille investering
- Lave kommissioner
- Bitcoin er nemt og hurtig omsættelig
- Pas på scams
Bitcoin har historisk budt på massive kursstigninger, og mange har en forventning om at bitcoin vil stige endnu mere i fremtiden. Dog er der ingen der kan garantere noget. Kay Van-pedersen, en investeringsanalytiker fra Saxo Bank, forventer at bitcoin vil ramme 100.ooo USD pr. coin i 2018.
Hvis du kigger på bitcoins kursudvikling, så kan du se, at der til tider også har været nogle massive kursfald. Det bør du være indstillet på, hvis du vælger at investere i bitcoin.
Vil du gerne investere i bitcoin, så er det nemt at komme i gang. Du kan blot downloade en gratis bitcoin wallet eller anvende en online wallet. Min anbefaling vil være at købe en Trezor, hvis du investerer for et stort beløb.
Men en af de ting der også er spændende ved bitcoin og de andre kryptovalutaer er, at du kan komme i gang for et lille beløb. Du behøves ikke flere tusinde eller milloner af kroner. Og når du køber dine bitcoin, kan du slippe med en lav kommission.
Vil du på et tidspunkt gerne sælge dine bitcoin, så findes der flere forskellige børser, hvor det er muligt. Det tager blot et øjeblik, og så har du solgt dine bitcoin og modtaget fiat valuta, som du kan føre tilbage til din bankkonto.
Jeg vil anbefale, at du holder dig fra at købe bitcoin fra private personer, du risikerer at blive snydt. Rigtig mange er i hvert fald blevet snydt på denne måde. Så køb dine bitcoin hos en etableret virksomhed, der har et godt ry. Psssst Unikoda 😉
Udfyld din bestilling
Når du har downloadet en gratis bitcoin wallet eller købt en hardware wallet, så er du klar til at lave en investering i bitcoin. Klik her og vælg om du vil købe bitcoins med betalingskort eller bankoverførsel.
Med betalingskort kan du købe for op til 7000,- DKK og med bankoverførsel kan du købe op til 100.000,- DKK.
I bestillingen vil du blive bedt om at angive din bitcoin adresse. Din bitcoin adresse finder du i din wallet. Din bitcoin adresse sikrer, at dine bitcoin kommer sikkert frem til dig. Bitcoin adressen er typisk på 26-35 tegn, og består af en kombination mellem store og små bogstaver fra a-z + tal.
Det er vigtigt, at du aldrig, jeg gentager ALDRIG, taster din bitcoin adresse manuelt. Du risikerer at taste forkert. Taster du forkert kommer dine bitcoin ikke frem, og du vil derfor have mistet, hvad der ellers forhåbenligt skulle have været en god investering.
Kopier og indsæt din bitcoin adresse i det felt, hvor den skal angives. På den måde er du på den sikre side. Vi har nemlig ikke adgang til at trække transaktioner retur i bitcoin netværket – det er der ikke, nogen der kan.
Når du har gennemført din bestilling, og Unikoda har verificeret din bestilling, og det givne beløb er modtaget, vil din ordre blive behandlet, og du vil modtage dine bitcoin til den adresse du har angivet.
Bum… Så er du i gang!
Har du fået blod på tanden, og vil gerne lave en investering i bitcoin, så kan du købe bitcoin her. Du vælger blot om du vil købe med bankoverførsel eller betalingskort.
Har du brug for assistance kan de anvende vores chatsupport eller alternativt give telefonsupporten et kald.
God fornøjelse 🙂