Blockchainteknologi er almindeligvis forbundet med Bitcoin og andre kryptovalutaer, men det er faktisk kun toppen af isbjerget. Visse folk mener, at Blockchain vil kunne ende med at revolutionere et antal af vigtige industrier, fra sundhedspleje til politisk liv og den måde vi tænker og handler på.

Hvad enten du ganske enkelt søger at investere i Bitcoin, forhandle noget Ethereum, eller blot er nysgerrig efter hvad pokker Blockchain faktisk er, så er du kommet til det rette sted.

Blockchain er ikke kun til Bitcoin

Selv om blockchainteknologi ikke er ligetil, når du søger ind til kernen, så er den basale idé ikke så    uigennemskuelig. Den er funktionsmæssigt en database, som har fået gyldighed af et bredere fællesskab, snarere end en central autoritet. Det er en samling af registreringer, som har fået en masse mennesker til at vende tommelfingeren op, snarere end at bero på en enkelt enhed, så som centralbank, eller regering, som mest sandsynligt huser data på en særlig server.

Hver ”block” repræsenterer et antal transaktionelle registreringer og ”chain” komponenten kobler dem alle sammen med en hashfunktion. Efterhånden som registreringerne bliver oprettet, bliver de bekræftet af et fordelt netværk af computere og slået sammen med den tidligere indførsel i kæden og skaber dermed en ”chain” af ”blocks”, eller en Blockchain.

Hele Blockchain bliver bibeholdt på dette store netværk af computere, hvad der betyder, at ingen enkeltperson har kontrol over dens historik. Det er en vigtig komponent, fordi den attesterer alt, som er sket i den forudgående kæde og det betyder, at ingen kan gå tilbage og ændre tingene. Dette gør Blockchain til en offentlig hovedbog, som der ikke let kan rettes i og giver den et indbygget beskyttelseslag, som ikke er muligt med en standard, centraliseret informationsbase. Mens vi traditionelt har haft brug for disse centraliserede autoriteter for at kunne stole på hinanden og opfylde kontraktbehov, gør Blockchain det muligt, at få vore ligemænd til at garantere dette for os på en automatiseret, sikker måde.

Dette er Blockchains fornyelse og det er derfor, du vil kunne høre den anvendt til referering af andre ting end Bitcoin og kryptovaluta. Selv om den almindeligvis ikke bruges hertil endnu, kunne Blockchain anvendes til at bevare en forskellighed af information. En organisation kaldet Follow My Vote forsøger at bruge den til et elektronisk afstemningssystem, som er mere sikkert end moderne versioner og leverandører af sundhedspleje vil en skønne dag kunne anvende den til at behandle patientdokumenter.

Der er også en række lighedspunkter imellem Blockchainteknologien og den måde de nyeste antivirusprogrammer som f.eks. BullGuard fungerer på ved at distribuere sikkerhedsopdateringer over et bredt netværk tilsluttede computere verden over.

Hvor kommer Blockchain fra?

Selv om blockchainteknologien kun er blevet anvendt effektivt i det sidste årti, kan dens rødder spores langt længere tilbage. En skrivelse 1976 i New Directions in Cryptography diskuterede ideen om en fælles udgivet hovedbog, hvilket faktisk er, hvad Blockchain fungerer som. Dette blev der senere bygget videre på i 1990’erne med et skrift med titlen ”How to Time-Stamp a Digital Document”. Det skulle tage yderligere nogle få tiår og kombinationen af kraftfulde, moderne computere med intelligent implementering med en kryptovaluta for at gøre disse idéer gennemførlige.

For at give blocks gyldighed på samme måde, som en traditionel, privat hovedbog, anvender Blockchain komplicerede beregninger. Dette kræver, på den anden side, kraftfulde computere, som er kostbare at besidde, betjene og bevare kontrol med. Dette er en del af grunden til, at Bitcoin fungerede som så fremragende et udgangspunkt for introduktionen af blockchainteknologi, fordi det ville belønne dem, som tog del i processen, med noget der havde finansiel værdi.

Bitcoin kom til stede første gang i 2009, og sammenbragte den klassiske idé om den fælles udsendte hovedbog en Blockchain med en total, digital valuta, som ikke blev kontrolleret af nogen enkeltperson, eller organisation. Udviklet af den stadig effektivt anonyme ”Satoshi Nakamoto”, muliggjorde kryptovalutaen en metode til at gennemføre transaktioner, samtidig med at beskytte dem mod indblanding ved brug af Blockchain.

Hvorledes anvender kryptovalutaer Blockchain?

Selv om Bitcoin og de alternative valutaer alle anvender blockchainteknologi, så gør de det på forskellige måder. Efter at Bitcoin først var opfundet, har den undergået nogle få ændringer på påbud af dens kerneudviklere og det bredere fællesskab og andre alternative-mønter er blevet skabt for at forbedre Bitcoin, opererende på let forskellige måder.

I tilfældet med Bitcoin bliver en ny block i dens Blockchain skabt stort set hvert tiende minut. Denne block verificerer og registrerer, eller ”certificerer” nye transaktioner, som har fundet sted. For at dette kan ske, anvender ”minører” kraftfuld computerhardware for at kunne yde et arbejdsbevis – en beregning, som effektivt skaber et nummer, som verificerer blocken og den transaktion, som den rummer. Adskillige af disse bekræftelser skal modtages, før en bitcointransaktion kan blive betragtet, som effektivt fuldstændig, selv hvis den aktuelle Bitcoin rent teknisk bliver overført øjeblikkeligt.

Det er omkring dette, at Bitcoin har bevæget sig ud i problemer i de seneste måneder. Eftersom antallet af bitcointransaktioner forøges, medfører den relativt knap 10 minutters block-skabelsestid, at det kan tage længere tid, at bekræfte alle transaktionerne og backlogs kan forekomme.

Med visse alternativ-mønter er det en smule anderledes. Med Litecoin er det snarere to og et halvt minut, mens block-tiden med Ethereum blot er 10-20 sekunder, så bekræftelser tenderer mod at foregå langt hurtigere. Der er åbenlyse fordele ved en sådan ændring, selv om der, hvis man får blocks til at generere i et hurtigere tempo, er en større mulighed for, at der opstår fejl. Hvis 51% af computere, der arbejder på Blockchain, registrerer en fejl, bliver det næsten permanent og generering af hurtigere blocks betyder færre systemer, der arbejder på dem.

Potentiale kontra energiforbrug

Blockchainteknologi har en mængde spændende potentialer, men der er visse alvorlige overvejelser, som må tages i betragtning, før vi kan sige, at det er fremtidens teknologi.

Husker man på al den computerkraft, der kræves for at verificere transaktioner?

Disse computere kræver elektricitet. Bitcoin er et markant eksempel på den problematiske eskalering af kraft, som kræves af et stort Blockchain netværk. Skønt det er vanskeligt, at opstille nøjagtige statistikker over Bitcoins kraftbehov, bliver det regelmæssigt sammenlignet med små lande, således som tilstanden aktuelt er. Dette virker ikke opmuntrende i betragtning af nutidens bekymring for klimaændring, adgangen til energi i udviklingslande og kraftdriftssikkerhed i udviklede nationer.

Transaktionshastighed er også et problem

Som vi bemærkede ovenstående, skal blocks i en kæde verificeres af det fordelte netværk og det kan tage tid. En masse tid. I værste tilfælde er Bitcoins gennemsnitstransaktionstid overskredet med 41 timer. Etherum er langt mere effektiv, men dens gennemsnitstid er omkring 15 sekunder – hvad der ville være en evighed i en kassekø i din lokale købmandsforretning. Blockchain, som anvendes til andre formål end kryptovaluta, vil kunne løbe ind i lignende problemer. Du kan forestille dig, hvor frustrerende det ville være at vente 15 sekunder, hver gang du ønskede at ændre indgang til en database.

Disse problemer vil det være nødvendigt at løse, efterhånden som Blockchain bliver mere populær.

Imidlertid, i betragtning af at vi er mere end et tiår fremme, fra Blockchains første implementering og at vi allerede er på vej til at udvikle nye anvendelser af den, forbliver vi optimistiske med hensyn til, at de der er involverede vil kunne klare det.

Blockchain er en offentlig Hovedbog

Hvis du sender Bitcoin, (eller nogen anden kryptovaluta) til en ven, eller sælger den, så er denne information offentlig tilgængelig på Blockchain. Andre folk vil ikke kunne kende din identitet, men de ved nøjagtigt hvor megen værdi, der er blevet overført fra en person til en anden.

Mange mennesker ser Blockchain, som et alternativ til bankhandel. I stedet for at have brug for en bank, eller nogen anden institution til at verificere pengeoverførslen, kan du anvende Blockchain og eliminere mellemled.

”Værdiinternettet”

Seende bort fra ideen om en offentlig hovedbog, er en anden populær måde at beskrive Blockchain på forestillingen om værdiinternet. Internet gjorde det muligt gratis at distribuere data online, Blockchain gør det samme for penge.

I stedet for at være afhængig af aviser, fjernsyn og radio (som for størstedelen er kontrollerede af store selskaber), giver internettet enhver en stemme – på godt og ondt. Blockchain og kryptovaluta gør det lige så let at overføre penge på tværs af verden ved at gå uden om traditionelle mellemled, som banker og endog regeringer.

Blockchain er lidt ligesom Google Docs

Her er en intelligent metafor for Blockchain fra William Mougayar forfatter af The Business Blockchain: Blockchain er ligesom Google Docs.

Før Google Docs, måtte du, hvis du ønskede at samarbejde om et stykke dokument med nogle online, oprette et Microsoft Word dokument, sende det til dem og derpå bede dem om at redigere det. Derefter måtte du vente, indtil de havde foretaget disse ændringer, lagret dokumentet og sendt det tilbage til dig.

Google Doc klarede det, ved at gøre det muligt for adskillige personer at se og redigere et dokument på samme tid. Imidlertid fungerer de fleste databaser i dag ligesom Microsoft Word: Kun én person ad gangen kan foretage ændringer, udelukkende enhver anden indtil de hver især er færdige. Blockchain ordner det ved øjeblikkelige opdateringer af alle ændringer, så enhver kan se det.

Vedrørende bankforretninger betyder det, at alle pengeoverførsler samtidigt bliver verificerede i begge ender. Blockchain vil også kunne anvendes i lovlig forretningssammenhæng, eller ved planlægning af arkitektur – i virkeligheden ethvert forretningsanliggende, hvor folk har brug for at samarbejde om dokumenter og udregninger.

Blockchain er ligesom en række sikkerhedsbokse. Her er anden nyttig forklaring fra online forum Bitcoin Talk. Denne gør et virkelig godt job ved at forklare, hvordan offentlige og private nøgler fungerer:

Forestil dig, at der er en mængde sikkerhedsbokse stillet op på række i et enorm lokale, eller andet sted. Hver boks har et nummer påskrevet til at identificere den og hver boks har en sprække, som gør det muligt for folk at putte penge i den. Boksene er alle lavet af skudsikkert glas, således at alle og enhver kan se, hvor meget der er i en enkelt boks. Når du åbner en Bitcoinkonto, får du givet en tom boks og nøglen til den boks.

Du bemærker dig hvilket nummer, der er på din boks og når nogen ønsker at sende dig penge, fortæller du dem hvilken boks, der er din og de kan gå hen og putte penge i sprækken.

Det er måske en lidt mere visuel måde at anskue Blockchain konceptet på. På BlockGeeks.com kan du læse meget mere om Blockchain og se både visuelle præsentationer og videopræsentationer i meget høj informativ klasse.

Kilder: https://blockgeeks.com/guides/what-is-blockchain-technology/