Sådan får du en bitcoin adresse

Bitcoin adresse

Opret en gratis bitcoin adresse

For at du kan modtage bitcoin skal du have en bitcoin adresse…

Og for at få en bitcoin adresse skal du have en bitcoin wallet. Det er din bitcoin wallet, som generer dine bitcoin adresser.

For at tegne et billede for dig, så kan du sidestille din bitcoin wallet med din netbank/mobilbank/bankboks alt efter hvilken type bitcoin wallet du vælger.

Dine bitcoin adresser kan du sidestille med dit kontonummer – og for at andre kan sende penge/bitcoin til dig, skal du give dem dit kontonummer/bitcoin adresse.

Der er flere forskellige muligheder, når det kommer til bitcoin wallets, men den hurtigste er at downloade en bitcoin wallet til din smartphone.

Vi anbefaler dig at downloade Bread – bitcoin wallet via App Store. Den er super simpel og intuitiv, og den tager kun 3 minutter at sætte op.

Opsætningsguide

Her kan du se vores guide til at opsætte Bread.

For en god ordens skyld får du opsætningsprocessen i 5 simple steps her:

  1. Gå til App Store
  2. Søg på “Bread – bitcoin wallet” og tryk derefter på knappen “Hent”.
  3. Når applikationen er downloadet åbner du den.
  4. Du starter med at vælge en pin-kode til din bitcoin wallet.
  5. Du opsætter en backup af din wallet ved at skrive 12 ord på et stykke papir. (Gem dette stykke papir godt)

Modtag bitcoins til din wallet

Når du er færdig med denne opsætning, har du installeret din bitcoin wallet.

Du er nu klar til at modtage og sende bitcoin.

Tryk på ikonet med teksten “Modtag” nederst. Du kan nu se en QR-kode og en lang sætning bestående af store og små bogstaver fra a-z og tal.

Du kan kopiere denne bitcoin adresse til din udklipsholder ved at trykke på den eller dele den og sende den til en mail.

Vi anbefaler, at du aldrig taster en bitcoin adresse manuelt. Du bør altid kopiere og indsætte den. Hvis du vælger at taste den manuelt, så risikerer du nemlig at taste forkert.

Taster du forkert, vil du ikke modtage dine bitcoin, og pga. bitcoin netværkets opbygning er det ikke muligt at trække transaktioner retur.

Sikker opbevaring – Køb en hardware wallet

Den absolut sikreste måde at opbevare bitcoin på er via en såkaldt hardware wallet. Vi forhandler Trezor, der er den første hardware wallet på markedet.

Med en Trezor opbevarer du dine bitcoin offline – din wallet er altså ikke tilkoblet internettet. Derfor er du ikke udsat i forhold til hacking.

Med en hardware wallet er det dig, der har kontrollen over dine bitcoin.

Opsætningen af en Trezor er simple og hurtig. I selve opsætningsprocessen vælger du en pin-kode, som beskytter din Trezor, hvis uvedkommende skulle få fingrene i den. Derudover laver du også en backup netop i tilfælde af at du mister din Trezor. Med din backup kan du sikkert gendanne din wallet og få dine bitcoin igen.

Læs mere om Trezor her.