Bitcoin kan betragtes som værende en ny valuta, og selvom der er utroligt mange, der har hørt om det, så er det de færreste, der faktisk ved, hvad det er, og hvordan det præcis fungerer. Og der er garanteret også mange, der ikke har tænkt over, at handel med Bitcoins bliver beskattet. Netop det kan du læse meget mere om lige her, men hvis du først vil blive en smule klogere på Bitcoins i det hele taget, så kan du se denne norske side om bitcoins, hvor det hele er forklaret.
Beskatning af kryptovaluta
Den skattemæssige behandling af kryptovaluta adskiller sig i høj graf fra beskatningen af andre og mere velkendte investeringstype på markedet. Det skyldes, at skatten for kryptovaluta faktisk ikke ligger fast, og for privatpersoner kan procenten svinge helt fra 0% til 53% – altså mere end halvdelen af din indkomst.
Hvor meget du skal betale, afhænger af, hvordan du har investeret i kryptovaluta, og hvad du har til hensigt at gøre med din kryptovaluta – hvordan du vil benytte den – så på den måde kan du være en smule medherre over, hvor meget du betaler i skat. Dog er der jo typisk en hensigt bag sine hensigter, og derfor kan du jo ikke nødvendigvis ændre på det formål, som du har i tankerne.
Skatterådets afgørelse
Det er skatterådet, der bestemmer, hvor skatten skal ligge og dermed, hvor meget du skal betale i skat afhængig af din indkomst.
Skatterådets afgørelse d. 9. marts 2018 og skats efterfølgende pressemeddelelse af samme dato erklærer, at en beskatning på 0% vil være en stort set umulig undtagelse fremfor reglen. Det skyldes, at bitcoins er en valuta, og du tjener penge på handlen på lige fod med enhver anden handel, når den er gennemført.
Undtagelsen vil dog være mulig, hvis investorernes side kan fremvise et rigtig godt argument – dette argument er dog endnu ikke set.
Derfor er denne beslutning taget
Det er ikke mange år siden, at bitcoins og kryptovaluta kom på markedet og begyndte at blive betragtet som en reel betalingsmulighed, og derfor er der selvfølgelig en periode, hvor skattevæsenet ikke helt har vidst, hvad de skulle gøre med den og hvordan de skulle betragte den.
Med udgangspunkt i skats nuværende praksis er der ikke den helt samme usikkerhed i forhold til, hvordan beskatningen af kryptovaluta skal foregå, og dermed har de altså vurderet, at det skal svare til en nogenlunde almindelige beskatning.
En ny valuta sætter skat på arbejde
Det er dog ikke nogen hemmelighed, at skat endnu har fokus på kryptovaluta, hvilket giver utroligt god mening, når du tænker over, at det endnu ikke er et færdigudviklet produkt. Det er stadig noget, der er i stor udvikling og derfor er det vigtigt, at eventuelle ændringer bliver taget i betragtning.
Derudover så er der også mange, der forsøger at undgå at betale skat af deres eventuelle gevinster, som du får via bitcoin. I mellem 2015 og 2017 blev der handlet for omtrent 100 mio. kr. bitcoins på en unavngiven finsk bitcoinbørs. Denne handel inkluderede 2700 danskere, som skat skulle have undersøgt for at finde ud af, om de nu også havde berettet om deres yderligere indtjening.